PFAS er blevet et af de ord, der kan få både miljøansvarlige, driftschefer og bestyrelser til at spidse ører. Ikke kun på grund af omtalen i medierne, men fordi brandslukningsskum i mange år har været en skjult kilde til “evighedskemikalier” i jord og vandmiljø. Når reglerne strammes, og udbuddet ændrer sig, bliver spørgsmålet meget praktisk: Hvilken PFAS-fri brandslukker kan man vælge uden at gå på kompromis med sikkerheden?
For virksomheder og ejendomsejere handler skiftet sjældent om ideologi. Det handler om drift, lovkrav, dokumentation, forsikring og om at kunne forklare sine valg ved et tilsyn, en audit eller efter en hændelse.
Hvad betyder “PFAS-fri” i brandslukning?
Når man taler om PFAS i brandslukning, er fokus typisk på skum til væskebrande (klasse B), hvor fluorerede stoffer historisk har været brugt til at danne en effektiv film over brændstoffet. “PFAS-fri” betyder i praksis, at slukningsmidlet er formuleret uden de fluorholdige stoffer, der hører til PFAS-gruppen.
Det er samtidig vigtigt at skelne mellem slukningsmetode og slukningsmiddel. Mange virksomheder kan allerede i dag reducere behovet for skum ved at tænke i slukker-typer og brandrisiko i hvert område.
Kort fortalt ser man ofte disse valg i erhverv:
- Skum (fluorfrit)
- Pulver
- CO₂ slukker
- Vandtåge eller vandbaserede slukkere
Reglerne, der driver skiftet
EU har vedtaget et omfattende forbud mod PFAS i brandslukningsskum via REACH (Annex XVII). Den relevante EU-forordning (nr. 2025/1988) trådte i kraft 23. oktober 2025 og indfører grænseværdi samt overgangsperioder, hvor PFAS-holdige skum gradvist udfases afhængigt af anvendelse og sektor.
Danmark gik tidligere i gang på øvelsesområdet: Fra 1. januar 2024 blev import og salg af PFAS-holdigt skumkoncentrat til brandøvning forbudt, og fra 1. juli 2024 blev anvendelse til øvelser forbudt. Det har især betydning for virksomheder med interne øvelser, uddannelsesaktiviteter eller kontrakter, hvor man tidligere har brugt skum til træning.
Overgangsordningerne kan virke tekniske, men de har en helt konkret konsekvens: Indkøb, service og udskiftning skal planlægges, så man ikke ender med udstyr, der bliver svært at dokumentere, genfylde eller lovligt anvende inden for kort tid.
Nedenfor er en enkel oversigt, der kan bruges i den interne planlægning.
| Område | Hvad der sker | Hvad virksomheden typisk bør gøre |
|---|---|---|
| Brandøvning i DK | Nationale forbud (salg/import fra 1/1-2024, brug fra 1/7-2024) | Skift øvelsesmiddel og opdatér øvelsesprocedurer og SDS |
| Skum i EU (generelt) | REACH-forbud trådt i kraft 23/10-2025, udfasning med sektorforskelle | Kortlæg skumprodukter, vurder udfasningsfrist, planlæg udskiftning |
| Håndildslukkere med skum | Hurtigere udfasning i flere anvendelser (typisk 12-18 måneder i dele af markedet) | Undgå nyinvestering i PFAS-holdigt skum, køb dokumenteret fluorfrit |
| Kritiske anvendelser (fx visse risikovirksomheder) | Længere overgang kan forekomme (op til ca. 10 år afhængigt af brug) | Dokumentér behov, indfør håndteringsplan for at undgå udledning |
Hvorfor mange skifter før de bliver tvunget
PFAS er problematiske, fordi de er svært nedbrydelige og kan spredes med vand. Ved en slukning kan slukningsvand løbe til afløb, jord eller opsamlingssystemer, og her kan PFAS skabe langvarige miljø- og oprydningsomkostninger.
Der er også en driftslogik i at være tidligt ude. Når udfasningen accelererer, kan man opleve:
- mere usikkerhed om genopfyldning og reservedele til ældre skumsystemer
- større krav til dokumentation ved tilsyn og forsikring
- dyrere bortskaffelse af PFAS-holdigt restindhold, fordi det behandles som farligt affald
Skiftet kan også give en ro i organisationen. Når slukningsmidler og procedurer er opdateret, bliver det lettere at gennemføre introduktion af nye medarbejdere, have styr på årlige eftersyn og svare klart på spørgsmål fra kunder, beboere, bestyrelse eller myndigheder.
Valg af PFAS-fri brandslukker: sådan matcher du risikoen
Det rigtige valg starter sjældent med produktet. Det starter med en simpel risikogennemgang: Hvad kan brænde, hvor hurtigt kan en brand udvikle sig, og hvem forventes at bruge slukkeren?
Skum (også fluorfrit) er relevant, når man har risiko for brændende væsker, typisk klasse B. Pulver er ofte et bredt valg, men giver følgeskader og støv, som kan være kritisk i el-rum, laboratorier eller fødevaremiljøer. CO₂ er effektivt på elektrisk udstyr og væskebrande, men har begrænsninger på gløder og kræver opmærksomhed på sikker brug i små rum.
En praktisk tommelfingerregel er at se på områderne hver for sig: produktion, lager, teknikrum, kontor, køkken, parkering, værksted, opladning af batterier og affaldsområder.
Fluorfrit skum: når væskebrande er en reel risiko
Fluorfri skumslukning kaldes ofte FFF (fluorine free foam) eller F3 i nogle sammenhænge. Moderne fluorfri skumslukkere kan være CE-mærkede og klassificeret efter DS/EN 3-7 på samme måde som andre håndildslukkere, så man kan sammenligne slukkeeffekt ud fra A- og B-klassifikationer.
Det er her, mange virksomheder står med et konkret skifte: De har historisk valgt skum til værksteder, maskinrum, tankområder eller steder med olier og brændstoffer, og vil fortsat have fordelene ved skum, men uden PFAS.
I markedet findes der allerede PFAS-fri skumslukkere, hvor producenter angiver fluor-fri formulering og slukkeklasser, fx 27A/233B på 9 liters skumslukkere i visse produktlinjer. Ved valg af konkret model bør man holde fast i to ting: dokumentation for fluor-fri indhold og en slukkeklasse, der matcher det, man erstatter.
Pulver og CO₂: robuste alternativer, men ikke “én størrelse passer alle”
Pulver er ofte en effektiv løsning i industrimiljøer med blandede brandrisici. Det kan slukke hurtigt, men skader typisk maskiner, lejer, elektronik og følsomme overflader. I serverrum og tavlerum kan CO₂ eller andre løsninger derfor være mere relevante.
CO₂ slukker uden at efterlade rester, men kræver, at brugere er instrueret i korrekt indsatsafstand og sikkerhed, især i små rum. I områder med glødende materialer kan CO₂ være utilstrækkeligt alene, og her bør man vurdere supplerende slukkere eller andre foranstaltninger.
I fødevareproduktion og sundhedssektoren kan man også have fokus på at reducere risiko for kemikaliespor i miljøet. Her giver PFAS-fri skum, vandbaserede slukkere og god zoneinddeling ofte en mere tryg løsning end at stole på pulver i hele bygningen.
Dokumentation og kontrol: det tilsynet typisk kigger efter
Når PFAS udfases, bliver dokumentation en større del af brandsikring. Ikke fordi brandslukkere pludselig er farlige, men fordi virksomheder skal kunne vise, hvad de har, hvorfor de har det, og at det er lovligt og serviceret.
Det er også her, mange bliver overrasket: Der findes ikke én officiel EU-mærkat, der alene beviser “PFAS-fri”. I praksis vil man ofte dokumentere via producentens erklæringer, tekniske datablade, sikkerhedsdatablade og i nogle tilfælde tredjepartsverifikation.
Efter en indkøbsrunde eller en udskiftning bør man typisk kunne samle en mappe eller digital pakke med:
- CE og standard: Dokumentation for DS/EN 3-7 (for håndslukkere) og korrekt mærkning
- Sikkerhedsdatablad (SDS): Opdateret SDS for slukningsmidlet, tilgængeligt for drift og arbejdsmiljø
- Fluorfri erklæring: Producentens dokumentation for, at skummet er uden fluorstoffer/PFAS
- Servicehistorik: Kontrolrapporter, mærkater og registrering af eftersyn
- Bortskaffelse: Sporbarhed på aflevering af PFAS-holdigt indhold og tomme beholdere, når der udfases
For virksomheder med faste krav om lovpligtig dokumentation kan det være en fordel at samle det i en fast serviceproces, så man ikke skal lede efter papirer, når et tilsyn eller en audit kommer.
Sådan planlægger du udskiftningen uden driftstop
En udskiftning bliver nemmest, når man gør den systematisk og undgår at skifte “lidt ad gangen” uden overblik. Det gælder især, hvis man har mange lokationer, boligforeninger med flere opgange, institutioner eller blandede bygningstyper.
En enkel proces kan se sådan ud:
- Kortlæg alle slukkere og skumprodukter, inklusive type, slukkeklasse, placering og servicefrist
- Identificér hvor skum er nødvendigt (klasse B-risiko) og hvor andre slukkertyper er bedre
- Vælg PFAS-fri alternativer, der matcher slukkeklasse og brugssituation, og som kan dokumenteres
- Planlæg udskiftning og bortskaffelse, så PFAS-holdigt materiale håndteres korrekt
- Opdatér instruktioner, skiltning og øvelser, så medarbejdere bruger udstyret rigtigt
Mange vælger at få hjælp til både rådgivning, levering, montering og løbende eftersyn, fordi det reducerer risikoen for huller i dokumentationen. Når service kan udføres fleksibelt, også uden for normal arbejdstid, er det ofte lettere at gennemføre udskiftningen uden at forstyrre produktion, beboere eller åbningstider. TL SAFETY ApS arbejder netop med helhedsløsninger, hvor udstyr, service, kontrol og dokumentation tænkes sammen, og hvor der kan rykkes ud døgnet rundt ved akutte behov.
Øvelser og instruktion: det sidste led, der ofte bliver glemt
Nyt slukningsmiddel ændrer ikke brandtrekanten, men det kan ændre brugeroplevelsen. Skum kan have en anden kastelængde og dækkeevne, og pulver kræver en anden teknik end vandbaserede slukkere. Hvis man vil have reel effekt af investeringen, bør instruktion følge med.
Det kan være så enkelt som en kort gennemgang på afdelingen, opdatering af interne beredskabsplaner og en fast rytme for øvelser, hvor man bruger de midler, der faktisk står på væggen.
Når PFAS-fri brandslukning bliver håndteret som en del af den almindelige drift, bliver det ikke et projekt, der stjæler tid. Det bliver bare god orden i sikkerhedsarbejdet, med mindre usikkerhed, færre overraskelser og et bedre grundlag, hvis myndigheder, forsikring eller kunder stiller spørgsmål.
