TL SAFETY udfører årligt tilsyn af brandtæpper for virksomheder, foreninger og institutioner som en del af bygningens drift, kontrol og vedligehold. Tilsynet har til formål at sikre, at brandtæpper er tilgængelige, ubeskadigede og funktionsklare, hvis der opstår brand.
Brandtæpper anvendes typisk til slukning af mindre brande, eksempelvis i køkkener, værksteder og tekniske rum, samt til kvælning af brand i beklædning. Hvis et brandtæppe er beskadiget, mangler korrekt ophæng eller ikke er tydeligt markeret, kan det være uanvendeligt i en kritisk situation og dermed forringe brandsikkerheden.
Regelmæssigt eftersyn af brandtæpper er derfor en vigtig del af den løbende brandsikring og sikrer, at udstyret fortsat lever op til formålet.
Det årlige tilsyn omfatter blandt andet
- Kontrol af, at brandtæppet er korrekt placeret og let tilgængeligt
- Kontrol af, at ophæng og holder er intakte og funktionsdygtige
- Kontrol af, at emballage eller pose er intakt og uden skader
- Kontrol af, at udtræksflige er synlige og kan anvendes korrekt
- Kontrol af, at brandtæppet ikke er beskadiget, snavset eller fugtpåvirket
- Kontrol af, at mærkning og piktogrammer er tydelige og læsbare
- Almindelig visuel gennemgang
- Vurdering af, om brandtæppet fortsat er egnet, eller om udskiftning anbefales
Dokumentation og rapport
Efter gennemført tilsyn udarbejder TL SAFETY en rapport, som dokumenterer, at eftersynet er udført, samt eventuelle bemærkninger eller anbefalinger. Rapporten kan anvendes som en del af bygningens samlede drifts‑ og brandsikringsdokumentation.
Hvis der identificeres forhold, som kræver opfølgning eller udskiftning, fremgår dette tydeligt af rapporten.
Vigtigt at være opmærksom på
Tilsynet omfatter kontrol og vurdering af brandtæppets stand og tilgængelighed.
Hvis tilsynet viser, at et brandtæppe bør udskiftes ved næste planlagte eftersyn, fremgår dette af rapporten, så udskiftning kan planlægges i god tid.
Ved indgået serviceaftale udføres anbefalede udskiftninger som udgangspunkt i overensstemmelse med aftalen, medmindre kunden forud for besøget har ønsket en anden løsning. Den udførte udskiftning dokumenteres efterfølgende i den nye rapport.
For kunder uden serviceaftale udføres udskiftning eller øvrige arbejder kun efter særskilt aftale.
Det er kundens ansvar at gennemgå den fremsendte rapport og kontakte TL SAFETY, hvis der er spørgsmål eller ønskes ændringer til den anbefalede handling.
Lovgrundlag og vejledning
Brandmateriel og brandtekniske installationer skal til enhver tid være korrekt placeret, funktionsdygtige og vedligeholdt, så brandsikkerheden opretholdes i hele bygningens levetid.
Kravene til drift, kontrol og vedligehold fremgår af Bygningsreglementet (BR18) samt Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, herunder kapitel 7 om drift, kontrol og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger.
Vejledningen omfatter bl.a. brandtæpper, håndsprøjtebatterier, håndildslukkere, branddaskere, slangevinder og øvrigt brandslukningsmateriel, herunder krav til placering, tilgængelighed, eftersyn, serviceintervaller og dokumentation.
👉 Se officiel vejledning fra Bygningsreglementet (Kapitel 7: Drift-, kontrol- og vedligehold)


