Månedligt kontrol ABA‑anlæg (Automatisk brandalarmanlæg) er et driftsmæssigt kontroltilsyn, der har til formål at sikre, at anlægget løbende overvåges og fungerer som forudsat mellem serviceeftersyn og akkrediterede funktionsafprøvninger.
Eftersynet omfatter også alarmoverførelsesenheden fra sprinkleranlæg, hvor der ikke samtidig er installeret et ABA‑anlæg. Hvis varslingsanlæg eller ABDL‑styrede døre er integreret i ABA‑anlægget, er disse ligeledes omfattet af kontrollen.
Overvågning og drift
ABA‑anlæg med alarmoverførsel til redningsberedskabet er samtidig overvåget via en døgnbemandet vagtcentral, som modtager fejlmeldinger fra anlægget og eventuelle sammensatte brandtekniske installationer. Dette sikrer, at fejl hurtigt bliver registreret og håndteret.
Det månedlige eftersyn omfatter som minimum:
- Kontrol af, at alle systemdele er tilkoblet og funktionsduelige
- Kontrol af, at kun aftalte enheder eventuelt er frakoblet
- Kontrol af længerevarende fejlmeddelelser, og at disse er under udbedring
- Kontrol af, at relevante parter er informeret i forbindelse med fejl
- Kontrol af, at opfølgning fra tidligere akkrediteret funktionsafprøvning er iværksat
- Kontrol af, at aftalte terminer for opfølgning overholdes
- Kontrol af, at redningsberedskabets adgang til ABA‑centralen svarer til aftalen om alarmoverførsel
- Hvis eksempelvis låse er ændret, sikres det, at redningsberedskabet har adgang via nøgleboks
ABA‑centralens placering
Rummet eller området, hvor ABA‑centralen er placeret, skal være:
- Rent
- Tørt
- Ryddeligt
så redningsberedskabet uden hindringer kan arbejde med og overskue anlægget.
Supplerende eftersyn og prøvning
Det månedlige eftersyn erstatter ikke:
- Årligt serviceeftersyn udført af ABA‑installationsfirma
- Årlig akkrediteret funktionsafprøvning udført af akkrediteret inspektionsorgan
Disse ydelser udføres særskilt og kan koordineres af TL SAFETY.
Dokumentation
Det udførte eftersyn dokumenteres og kan indgå i bygningens drifts‑ og brandsikringsdokumentation samt anvendes ved myndighedstilsyn.


