Loading...

Tilsyn Branddaskere

Årligt tilsyn af branddaskere udført af TL SAFETY som en del af bygningens drift, kontrol og vedligehold for at sikre, at udstyret er funktionsdygtigt, korrekt placeret og klar til brug ved brand.

Loading...

TL SAFETY udfører årligt tilsyn af branddaskere for virksomheder, foreninger og institutioner som en del af bygningens drift, kontrol og vedligehold. Tilsynet har til formål at sikre, at branddaskere er funktionsdygtige, korrekt placeret og sikre at anvende i tilfælde af brand.

Branddaskere anvendes typisk i områder, hvor hurtigt indgreb mod mindre brande i vegetation, affald eller udendørs omgivelser er nødvendigt. Hvis en branddaske er beskadiget, ikke korrekt vedligeholdt eller ikke tilgængelig, kan den være uden effekt i en kritisk situation og dermed udgøre en risiko for både personer og omgivelser.

Regelmæssigt eftersyn af branddaskere er derfor en naturlig del af bygningens og områdets brandsikring og indgår i de generelle krav til løbende kontrol og vedligehold af brandslukningsudstyr.

Det årlige tilsyn omfatter blandt andet

  • Kontrol af, at branddaskeren er på plads og let tilgængelig
  • Kontrol af, at brandslagningshovedet er intakt og ikke beskadiget
  • Eftersyn af skaft for revner, slitage eller løshed
  • Kontrol af fastgørelse mellem skaft og hoved
  • Kontrol af, at hovedets gummilameller er fleksible og ikke udtørrede
  • Kontrol af, at branddaskeren kan anvendes uden risiko for personskade
  • Almindelig rengøring
  • Vurdering af, om branddaskeren fortsat er egnet, eller om udskiftning anbefales

Dokumentation og rapport

Efter gennemført tilsyn udarbejder TL SAFETY en rapport, som dokumenterer, at eftersynet er udført, samt eventuelle bemærkninger, mangler eller anbefalinger. Rapporten kan anvendes som en del af den samlede drifts‑ og brandsikringsdokumentation.

Hvis der identificeres forhold, som kræver opfølgning, reparation eller udskiftning, fremgår dette tydeligt af rapporten.

Vigtigt at være opmærksom på

Tilsynet omfatter kontrol og vurdering af branddaskerens stand og funktion.

Hvis tilsynet viser, at en branddaske bør udskiftes ved næste planlagte eftersyn, fremgår dette af rapporten, så udskiftning kan planlægges i god tid.

Ved indgået serviceaftale udføres anbefalede udskiftninger som udgangspunkt i overensstemmelse med aftalen, medmindre kunden forud for besøget har ønsket en anden løsning. Den udførte udskiftning dokumenteres efterfølgende i den nye rapport.

For kunder uden serviceaftale udføres udskiftning eller øvrige arbejder kun efter særskilt aftale.

Det er kundens ansvar at gennemgå den fremsendte rapport og kontakte TL SAFETY, hvis der er spørgsmål eller ønskes ændringer til den anbefalede handling.

 

Lovgrundlag og vejledning

Brandmateriel og brandtekniske installationer skal til enhver tid være korrekt placeret, funktionsdygtige og vedligeholdt, så brandsikkerheden opretholdes i hele bygningens levetid.

Kravene til drift, kontrol og vedligehold fremgår af Bygningsreglementet (BR18) samt Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, herunder kapitel 7 om drift, kontrol og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger.

Vejledningen omfatter bl.a. brandtæpper, håndsprøjtebatterier, håndildslukkere, branddaskere, slangevinder og øvrigt brandslukningsmateriel, herunder krav til placering, tilgængelighed, eftersyn, serviceintervaller og dokumentation.

👉 Se officiel vejledning fra Bygningsreglementet (Kapitel 7: Drift-, kontrol- og vedligehold)